Fritidsjobkonsulenter

Få en dygtig ung i fast fritidsjob

img

Få hjælp af en ung til praktiske opgaver i din virksomhed

I Fritidsakademiet vil vi gerne hjælpe virksomheder med at få løst deres praktiske opgaver samtidig med at vi hjælper unge godt i gang på arbejdsmarkedet. Vi tilbyder derfor virksomheder hjælp til at ansætte unge i fritidsjobs.

En fritidsjobber kan arbejde med mange forskellige opgaver, alt efter jeres behov i virksomheden.
Måske har I brug for et par ekstra hænder til praktiske opgaver, såsom rengøring, oprydning, indkøb, tømme skrald mm. – eller hjælp til arrangementer og daglig drift i jeres virksomhed. Mulighederne er mange og vi sørger i Fritidsakademiet for at finde den helt rigtige fritidsjobber til jer.

Vi har kontakt til topmotiverede unge mellem 15-24 år. De kommer fra familier med et begrænset kendskab til arbejdsmarkedet og din virksomhed kan dermed være med til at tage et socialt ansvar ved at hjælpe disse unge godt i gang på arbejdsmarkedet.

Fordele for dig og din virksomhed

– Vi finder unge, som kunne være gode for jer. I vælger selv den unge, der passer bedst til jeres virksomhed.
– Vi rådgiver jer om reglerne på fritidsjobområdet for at sikre, at I lever op til reglerne for at ansætte en fritidsjobber.
– Vi har en standardkontrakt klar, som I kan bruge.
– Vi tilbyder opfølgning med jer og den unge alt efter behov i de første 2 måneder af ansættelsen.

Kontakt

Har du lyst til at høre mere om muligheden for at få en ung i fritidsjob i din virksomhed, så kontakt FRAK’s to fritidsjobkonsulenter:

Sofie Damgaard Pedersen
Fritidsjobkonsulent
sofie@frak.dk
tlf: 60199542
Facebook: Sofie Frak

Gizem Cicek
Fritidsjobkonsulent
gizem@frak.dk
tlf: 60199512
Facebook: Gizem Frak

Om fritidsjobkonsulenterne i Fritidsakademiet

Fritidsjobindsatsen er ny i Fritidsakademiet og er en del af Københavns Kommunes Integrationshandleplan for 2017-2018. Vi har som målsætning at få 100 unge med anden etnisk baggrund end dansk i faste fritidsjobs i 2017-2018.
Vi har to fritidsjobkonsulenter ansat til at hjælpe unge i faste fritidsjobs. De laver opsøgende relationsarbejde i forhold til rekruttering af unge, der har brug for hjælp til at søge et fritidsjob. Derudover opsøger de private virksomheder med henblik på at skabe flere jobmuligheder for de unge.

Back-To-Top