Ny pulje: få hjælp til dit kulturevent

Vi er glade for at kunne annoncere lanceringen af en ny pulje, der giver kulturevents på Nørrebro mulighed for at få praktisk hjælp af FRAKs unge.

Vi er glade for og stolte af at have fået tildelt Nørrebros Børne- og Ungdomskomités pris for 2016 som en anerkendelse af vores indsats til gavn og glæde for bydelens unge. Vi takker for anderkendelsen. Vi har valgt at at give den pengepræmie, der fulgte med prisen, tilbage til kvarteret. Derfor har vi har oprettet en lille pulje, som man kan søge, hvis man har brug for praktisk hjælp fra vores friske og flittige unge.

Hvad kan man søge om hjælp til?
– Oprydning og rengøring
– Klargøring af lokaler og faciliteter
– Klargøring af mad og hjælpe til med madlavning
– Opsætning/nedtagning af udstyr, scene m.m.
– Salg af sodavand, kaffe, kage m.m.
– Organisering af aktiviteter (fodboldturnering m.m.)
– Mindre kontrolopgaver (ved indgang eller lignende)
– Mindre håndværksmæssige opgaver
– Pakning af goodiebags

Krav til ansøgningen:
– Det skal være et arrangement af kulturel karakter på Nørrebro
– Vi hjælper med de praktiske opgaver, som I ikke har budgetteret med
– Dit arrangement skal være afholdt inden årets udgang (inden d. 1. januar 2017)

Søg puljen: 
Send en mail til lucas@frak.dk, hvor I kort redegør for, hvordan jeres arrangement lever op til de tre krav. Derudover skal I skrive 1) dato, 2) hvor mange unge I har brug for og i hvor mange timer samt 3) hvilke opgaver de skal løse.

Vi glæder os til at modtage en ansøgning fra jer!

Leave a Comment

Back-To-Top