UDVALGTE CASES

ROSKILDE FESTIVAL SAMARBEJDER MED FRAK

Seks drenge hoppede i arbejdstøjet søndag morgen da gæsterne fra Roskilde Festival så småt var på vej hjem igen. Drengenes opgave var at rydde op og pakke ned ved artist check-in.  

“Vi vælger FRAK fordi det dels er fritidsjob til unge og fordi vi gerne vil være med til at give unge fra udsatte boligområder en mulighed for at se nogle andre ting, møde nogle andre mennesker, få noget erfaring med nogle ting, som de ikke ville få ellers. Det synes vi er vigtigt fordi, Roskilde Festival også bygger på dels frivillighed, men også at støtte op omkring projekter, hvor der er brug for ekstra ressourcer”, fortæller Eline Feldman, teamleder ved Roskilde Festival.

Se eksempler på flere af FRAKs praktisker opgaver her

DR DRAMA SAMARBEJDER MED FRAK

FRAK har over en længere periode samarbejdet med DR DRAMA, hvor vores unge har været afspærringsvagter på optagelserne til en ny tv-serie “Når Støvet Har Lagt Sig”.

“De er meget hjælpsomme og proaktive. Der er altid smil på læben og grin, når man møder dem, og samtidig blandet med den seriøsitet det kræver at være på settet. Jeg kan 110% anbefale FRAK” – Ronnie Husmand, DR DRAMA

Læs mere om vores samarbejde med DR DRAMA her

 

 

 

LOGIK OG CO. SAMARBEJDER MED FRAK

Unge fra FRAK har været med til at bygge en pavillon i Kongens Have. Sammen med byggefirmaet Logik og Co. har en gruppe unge fra FRAK været med til at bygge sommerens arkitekturoplevelse i Kongens Have. Pavillonen er blevet sat op efter den vandt førstepladsen i en konkurrence udskrevet af Arkitektforeningen og dens lokalafdeling i København i januar 2017.

“Alle ved, at lærer man at arbejde tidligt i livet, så er chancen for, at man er på arbejdsmarkedet senere i livet rigtig stor. De udsatte unge, vi arbejder med, kommer måske fra familier, hvor man ikke har arbejdet i generationer. Specielt for dem er det vigtigt, at de får en tilknytning til en arbejdsplads og begynder at lære arbejdslivets værdier, glæder og op- og nedture at kende”, fortæller Balder Johansen, leder af byggefirmaet Logik & Co.

Se eksempler på flere af FRAKs praktisker opgaver her

JOBCAMP PÅ KAPELVEJ

I sommeren 2018 skød FRAK sin første jobcamp i gang. I en hel uge hoppede 10 unge fra Indre Nørrebro i arbejdstøjet og knoklede sammen med grønne specialiseret gruppeledere på at forskønne og forgrønne forhaven på Kapelvej 44. FRAKs jobcamp resulterede i 120 arbejdstimer til de unge og gav dem nye bekendtskaber, viden om det grønne og et helt andet tilhørsforhold til området.

“Det er kedeligt at have sommerferie, fordi at der ikke er noget at lave. Hvis ikke jeg var her, havde jeg stået sent op og bare gået rundt og rundt om pladsen indtil min telefon ville ringe – og den ville ikke ringe, fordi alle er på ferie”, siger en af de unge, der deltog i jobcampen.

Læs mere om vores jobcamps her

HAVEPLEJE I URBANPLANEN

Siden efteråret 2017 har i alt 17 unge fra Urbanplanen på ugentlig basis passet private haver og offentlige grønne arealer i deres eget boligområde. Arbejdet med at klippe hæk, slå græs og luge ukrudt er en del af et løbende samarbejde mellem 3B, Partnerskabet i Urbanplanen og FRAK. Beboerne er glade, fordi de får plejet deres haver, hvilket nogle af dem ikke selv har mulighed for: Jeg er 82 år og jeg er meget begrænset i forhold til det arbejde. Jeg kan jo ikke gå og ordne haven. Det er også derfor jeg fik de unge til at hjælpe mig”, fortæller Eva Hansen, beboer i Urbanplanen. 

“At lave havepleje er fedt, fordi du får lov til at se det færdige produkt. Man bliver stolt. Den anerkendelse, der er omkring det, er fed. Ens ansigt bliver set af andre, når vi arbejder udenfor og det skaber et bedre image, når de ser at vi arbejder med FRAK”, beretter Hafidh på 17 år.

Læs mere om vores samarbejde og haveplejen i Urbanplanen

SWOOP CHALLENGE SAMARBEJDER MED FRAK

10 unge FRAKere hjalp til da faldskærmseventet Swoop Challenge afholdte deres event ved Søerne i København i 2016. De unge hjalp med opsætning af hele publikums- og VIP-området i forbindelse med eventene:

“Vi har stor gavn af FRAK, de er med til at yde en rigtig stor ballast i forhold til alt det logistikmæssige set up, der skal laves. Det kan være alt lige fra cykelhegn eller toiletter der skal på plads, de har været med til at foranstalte V.I.P område og sørge for, at det ser pænt ud og meget mere. De er nogle friske drenge. De gange hvor jeg har været henne og spørge om hjælp, har de sagt ‘selvfølgelig, det gør vi bare’. Vi vil rigtig gerne bruge FRAK igen”, fortæller Kasper Ryholt fra Swoop. 

Se eksempler på flere af FRAKs praktisker opgaver her

UDERUM I STENGADEPARKEN 

I marts måned 2018 rykkede et hold piger og drenge fra FRAK ind i Stengadeparken på Nørrebro. De fik til opgave at designe og skabe hyggelige grønne uderum, som de også selv har lyst til at bruge. Projektet er lavet i samarbejde med Områdefornyelsen Indre Nørrebro og Stengadeparkens havegruppe:

“Vi valgte at hyre FRAK til opgaven fordi det er en oplagt mulighed for både at kunne få lavet de praktiske ting som fx fodhegnet og kompostbunken, og samtidig få fat i en målgruppe, der normalt ikke kommer her i Stengadeparken. Vi drømmer om at både de unge og deres familier – ja og alle andre – har lyst til at komme her og bruge området endnu mere nu, “ fortæller Sia Boesen, projektleder i Områdefornyelsen Nørrebro.

Se eksempler på flere af FRAKs grønne opgaver her

SOCIAL FOODIES SAMARBEJDER MED FRAK

Lidt før julen rigtig tager fat tog otte unge til Vedbæk to weekender i træk for at bakke den årlige julekalender for Social Foodies. Julekalenderen har blandt andet givet 26 unge i Sydafrika arbejde i 26 dage. FRAK var med til at pakke 4000 julekalendre. 

“Vi er stolte af at arbejde for et projekt, som beskæftiger unge selv mange kilometer væk fra Danmark. Og så smager chokoladen også mega godt,” siger en af drengene.

 Se eksempler på flere af FRAKs praktisker opgaver her

OPHOLDSRUM PÅ KOMPASSET 

I knap 5 måneder har fire unge hver uge arbejdet på det grønne opholdsrum på værestedet Kompasset. Her har de unge blandt andet bygget en pergola, bygget plantekasser og lagt perlesten. 

”Da vi startede med bare at kigge på en tegning anede jeg ikke, hvordan det ville komme til at se ud. Men det er faktisk blevet ret godt. I dag har klart været den sjoveste dag, fordi nu kan vi virkelig se, hvad vi har været med til at lave”, fortæller en af drengene.

Se eksempler på flere af FRAKs grønne opgaver her

 

25 UNGE GØR KØBENHAVN SKODFRI

Teknik- og Miljøforvaltningen hyrede 25 unge fra FRAK til at samle skodder op og uddele lommeaskebægre på fem skod-belastede ruter gennem byen i forbindelse med Københavns skodkampagne. Det var med til at områderne både blev renset for skodder, og var samtidig en mulighed for at komme i dialog med de lidt yngre målgrupper om vigtigheden af at smide sit skod i skraldespanden eller bruge et lommeaskebæger.

“Vi er i FRAK rigtig glade for at være med til at sætte fokus på, at det er vores allesammens ansvar at holde byen ren og bruge skraldespandene. Vores unge var glade for at være med i kampagnen, da de løser et konkret problem med cigaretskodder i gaderne og samtidig tjener penge til deres sommerferie,” siger daglig leder i FRAK.

Læs mere om vores samarbejde med København Kommune her

UHØRT FESTIVAL SAMARBEJDER MED FRAK

5 unge og en gruppeleder tog søndag efter UHØRT festivalen sluttede arbejdshandsker på og var med til at rydde op og tage scene ned.

”Vi havde stor fornøjelse og glæde af det unge team, som hjalp til med at pakke ned efter festivalen. Søndagen efter festivalen var de unge en saltvandsindsprøjtning for vores trætte team, der havde været i gang hele ugen. Vi vil bestemt benytte os af de energiske unge til fremtidige festivaler”, siger  Julie Cornelius Grenvald fra UHØRT.

Se eksempler på flere af FRAKs praktisker opgaver her

 

GÅ DIREKTE TIL                                        GRØNNE OPGAVER                                            PRAKTISKE OPGAVER                                                  FRAKS PROJEKTER