FRAK-PULJEN: FÅ GRATIS PRAKTISK HJÆLP TIL DIT EVENT

Vi er glade for at kunne tilbyde en pulje, der giver kulturevents i København, der ikke selv har mulighed for at betale, mulighed for at få praktisk hjælp af FRAKs unge.

Krav til ansøgningen

– Eventet skal foregå i København
– Eventet må ikke foregå i juni og august, da dette er vores højsæsonmåneder
– Ansøgningen skal være os i hænde senest 4 uger før eventet løber af stablen
– Vi støtter alene små events, der ikke har økonomi til selv at betale for de unges arbejdskraft
– Vores unge arbejder i grupper af 5 + en gruppeleder, der leder og fordeler arbejdet, og er jeres kontaktperson på dagen. Overvej dette, når I forholder jer til hvor mange unge I har brug for i hvor mange timer.
– I forpligter jer til at sende en kort beskrivelse af de unges arbejde og indsats samt billeder fra eventet senest en uge efter eventet til [email protected] Beskrivelse og billeder vil vi evt. bruge på vores hjemmeside og sociale medier.
– I forpligter jer til at skrive om vores samarbejde på jeres egne platforme (hjemmeside, pressemeddelelser, Facebook og lignende).

Hvad kan man søge om hjælp til?

– Klargøring af lokaler og faciliteter
– Klargøring af mad inkl. servering
– Opsætning/nedtagning af udstyr
– Uddeling af navneskilte og programmer
– Pakning af goodiebags
– Garderobe, check-in, vise vej
– Oprydning og rengøring
– Affaldssortering og -udsmidning

Ansøgningsprocedure

Vi behandler alle ansøgninger løbende, og der vil være større chance for at opnå støtte, desto tidligere vi modtager jeres ansøgning. For at ansøge skal I udfylde formularen nedenfor. Vi glæder os til at modtage en ansøgning fra jer!
OBS: Vær opmærksom på at en aflysning af FRAKs unge skal ske senest 24 timer inden aftalt starttidspunkt ellers vil der blive afkrævet et administrationsgebyr på 1500 kr.

Ansøg FRAK-puljen

11 + 1 =