
NANNA KLAUSEN
Nanna blev en del af FRAK i juni 2025 som administrativ medarbejder. Hun har mange forskellige opgaver og understøtter det daglige flow på kontoret for at sikre, at alt bag kulisserne fungerer, som det skal. Det indebærer bl.a. indsamling af information, opdatering af data, udarbejdelse af procedurer og at sørge for, at der er købt kontorartikler og kaffe.
Hun har en kandidatgrad i anvendt kulturanalyse, hvilket betyder, at hun både har blik for struktur og systemer – og for mennesker, dynamikker og de små ting, der gør en forskel i hverdagen. Derudover har hun en bachelor i arkæologi, men det er kun information om dit og dat, hun graver efter i disse dage.
Uden for kontoret skruer Nanna op for kreativiteten og elsker at fordybe sig i alt fra DIY-projekter til kulinariske eksperimenter i køkkenet. Noget bliver lækkert, andet bliver lærerigt, men det giver glæde og skaber ro.
Kontakt Nanna på nanna@frak.dk.