Vil du støtte FRAK og dermed gøre flere unge fra udsatte byområder gode til at arbejde? Så bliv en del af FRAK-familien! Dit kontingent går til at give vores unge flere lønnede arbejdstimer. Dermed giver du unge på kanten sved på panden og penge på lommen med dit medlemskab.

Vi har åbnet op for, at alle kan støtte FRAKs arbejde – enten med et aktivt medlemskab eller med et støttemedlemskab.

Det er vigtigt for os at få en bred opbakning til vores arbejde. Derfor håber vi, at privatpersoner såvel som organisationer og virksomheder vælger at blive en del af FRAK. Jo flere medlemmer vi har, jo flere arbejdstimer kan vi give til de unge. Og det er dét, der rykker!”, fortæller Mudi Jarkass, daglige leder i FRAK. Vælger du et aktivt medlemskab fremfor et støttemedlemskab, får du endvidere indflydelse på FRAKs udvikling.

Kontingent = arbejdstimer

Dit kontingent går til lønnede arbejdstimer via FRAK-puljen. FRAK-puljen gør det muligt for dem, der ikke har mulighed for selv at betale de unges løn, at få praktisk hjælp af FRAK-unge i København. FRAK-puljen kan også finansiere Jobcamps, hvor københavnske unge bruger en del af deres skoleferie på at forgrønne og forskønne deres lokalområde – i stedet for at hænge ud på gaden og kede sig. Vi åbner op for puljen efter sommerferien. 

I 2018 hjalp vi 10 arrangører med at afvikle deres events for københavnerne med midler fra FRAK-puljen. Vi var super glade for at bidrage til en levende kulturby med over 400 arbejdstimer fra FRAK-unge. Det vil vi gerne fortsætte med

Så hvad venter du på? Bliv medlem af FRAK og giv unge sved på panden mens de hjælper små kulturevents og arrangementer rundt omkring i byen – til glæde for alle!

Mudi fortæller i videoen herunder og sit elskede Nørrebro og om FRAKs arbejde.

Loading...