HVORFOR FRITIDSJOBS?

I FRAK er vores klare mission at gøre flere unge gode til at arbejde gennem konkret fritidsjobtræning. Men hvorfor har vi valgt at fokusere netop på fritidsjobs? Der findes efterhånden en del dansk forskning, der viser gevinsterne ved at unge har et fritidsjob – både for dem selv og for samfundET. I vores arbejde læner vi os blandt andet op af fem rapporter, der undersøger betydningen af fritidsjob. Du kan læse mere om de fem rapporter og hvilke unge, der har været med i deres undersøgelser, nederst. 

Helt overordnet har fritidsjobs fordele for både de arbejdsgiverne, der får løst deres opgaver, og for de unge, der tjener deres egne lommepenge. Fritidsjobs har også andre fordele, som kan være ekstra gavnlige for nogle særlige grupper af unge. Derfor vælger de fleste undersøgelser at afdække virkningen ved at have fritidsjobs for en specifik målgruppe: de mindre ressourcestærke unge, der har udfordringer med at gennemføre uddannelser og få eller fastholde jobs. Ifølge forskningen er størstedelen af disse unge kendetegnet ved at have enten indvandrer- eller efterkommerbaggrund, ikke-vestlig baggrund eller bo i et udsat boligområde, og det er derfor disse grupper af unge, som forskningen primært beskæftiger sig med.

FORDI FRITIDSJOBS GØR UNGE DYGTIGERE TIL AT ARBEJDE

Først og fremmest bliver unge, der har et fritidsjob, gode til at arbejde. Ifølge undersøgelser fra både Rambøll (2009), Center for Boligsocial Udvikling (2012) og Foreningen Nydansker (2013) er et fritidsjob gavnligt for de unges personlige udvikling. Ved at tale med kolleger og kunder får de styrket deres sociale kompetencer og bliver bedre til og mere tilpasse ved at tale med fremmede. Når de får ansvar for og lykkes med konkrete arbejdsopgaver, oplever de en stolthed, ansvarsfølelse og øget selvtillid til egne evner. Derudover viser undersøgelserne, at de unge bliver bekendte med normer på arbejdsmarkedet og får helt konkret viden om, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads. De unge får derved mere realistiske forventinger til arbejdsmarkedet, hvilket hjælper dem i forhold til at planlægge deres egen uddannelsesvej og eget arbejdsliv.

FORDI FRITIDSJOBS ØGER UNGES BESKÆFTIGELSES- OG UDDANNELSESGRAD

Herudover viser flere undersøgelser, at unge med fritidsjobs i en ung alder i højere grad er i uddannelse og arbejde senere i livet. Undersøgelsen fra Rambøll (2009) viser, at unge indvandrere og efterkommere i slutningen af tyverne, der har haft et fritidsjob som teenagere, har næsten tre gange så høj sandsynlighed for at være i beskæftigelse end de unge, der ikke har haft et fritidsjob. Fx har 56 pct. af de unge med fritidsjoberfaring et studiejob, mens det kun gælder for 24 pct. af indvandrere og efterkommere uden erfaring med fritidsjob.

Fritidsjob kan i særlig grad være et skub i den rigtige retning for unge i udsatte boligområder. Deres forældre har i gennemsnit en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end i resten af Danmark, og derfor kan børnene i ringere grad se deres forældre som rollemodeller for uddannelse og beskæftigelse og trække på deres netværk til at få et fritidsjob. Rapporten fra Center for Boligsocial Udvikling (2012) viser, at kun 65 pct. af 19-årige unge med forældre med lav tilknytning til arbejdsmarkedet er i job og uddannelse – men at denne andel er 92 pct. for samme gruppe unge, der havde et fritidsjob som 15-årige.

Derudover viser undersøgelsen af Foreningen Nydansker (2013), at 84 pct. af alle de unge, som har haft et fast fritidsjob i minimum et år mens de var mellem 13-18 år gamle, er i uddannelse eller i beskæftigelse som 23-årige. Det samme gælder for 54 pct. af de 23-årige, som ikke har haft et fritidsjob.Slutteligt konkluderer en undersøgelse fra Den Sociale Kapitalfond (2017), at unge med ikke-vestlig baggrund har 40 pct. større sandsynlighed for at være i beskæftigelse som 25-årige, hvis de har haft et fritidsjob. Den viser også, at de unge efter at have haft et fritidsjob, har større sandsynlighed for at nå et højere uddannelsesniveau end grundskolen. Unge med ikke-vestlig baggrund og fritidsjoberfaring har næsten 20 pct. højere sandsynlighed for at have mere uddannelse end grundskolen sammenlignet med unge uden fritidsjob.

FORDI FRITIDSJOBS MINDSKER RISIKOEN FOR AT UNGE BEGÅR KRIMINALITET

Ungdomskriminaliteten i Danmark er heldigvis faldende. Ifølge Justitsministeriet (2016) blev i 2015 alene 0,9 pct. af alle 10-17-årige mistænkt eller sigtet for en straffelovovertrædelse, hvilket er mere end en halvering af sigtelser i forhold til 2006. Fritidsjobs kan understøtte denne udvikling. Undersøgelsen fra Den Sociale Kapitalfond (2017) viser, at sandsynligheden for, at unge med ikke-vestlig baggrund med fritidsjob har en fængselsdom, er cirka 20 pct. lavere end for unge uden fritidsjob.

En rapport fra Det Krimalpræventive Råd har undersøgt (2019), hvordan FRAKs arbejde fungerer kriminalpræventivt i forhold til etniske minoriteter. De fremhæver, at FRAKs arbejde med fritidsjobtræning er kriminalpræventivt på grund af seks forskellige elementer: FRAK er 1) en tidlig indsats, 2) identitetsfokuseret, 3) interkulturelt fokuseret, 4) relationsorienteret, 5) tværfaglig, og 6) lokalt forankret. Derudover lærer FRAK de unge brede kompetencer de kan bruge i mange forskellige kontekster i deres liv og understøtter de unge i at bruge deres tid uden for skolen positivt.

FORDI FRITIDSJOBS ER EN SAMFUNDSGEVINST

Den personlige udvikling som unge gennemgår, når de har et fritidsjob, smitter af på deres umiddelbare omgivelser. Et citat fra en undersøgelse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2018) eksemplificerer denne påvirkning på fineste vis: “En ejendomsfunktionær fortæller, at to unge, efter et par ugers affalds-’snapning’ i egen opgang, fik stoppet de andre unges tradition med at smide skrald i opgangen. Ejendomsfunktionærerne fortæller yderligere, at de nuværende unge i projektet også griber ind, når andre i området begår hærværk eller sviner”.

Derudover har fritidsjobs også en positiv virkning for samfundet på et mere generelt plan. Når unge har en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, har det også en økonomisk gevinst for samfundet. Hvis man ser på det samlede nettobidrag (skatteindbetalinger fratrukket modtagne overførsler), så viser undersøgelsen fra Den Sociale Kapitalfond (2017), at det er 65.000-80.000 kr. større for unge med ikke-vestlig baggrund med fritidsjob sammenlignet med samme målgruppe unge uden fritidsjob. Undersøgelsen medregner endda ikke skatteindtægter og andre samfundsgevinster, efter de har passeret det 25. år: Det skønnes ifølge Den Sociale Kapitalfond, at den samlede samfundsøkonomiske gevinst ved, at en person får en erhvervsuddannelse frem for at være ufaglært ligger på ca. 4 mio. kr. henover et livsforløb, hvoraf en stor del af gevinsten tilfalder det offentlige i form af bl.a. højere skattebetalinger.

SEKS FRITIDSJOBUNDERSØGELSER

I 2009 udgav konsulenthuset Rambøll rapporten “Fra fritid til job”, der er baseret på registerdata fra over 45.000 indvandrere og efterkommere i alderen 25-29 år og på surveydata fra næsten 1000 indvandrere og efterkommere i alderen 24-30 år. Du kan læse hele rapporten her og bilagsmaterialet her.

I 2012 udgav Center for Boligsocial Udvikling rapporten “Godt på vej”, der er baseret på registerdata fra næsten 4.000 15-årige unge, der bor i et udsat boligområde. Du kan læse hele rapporten her.

I 2013 udgav Foreningen Nydansker rapporten “Fritidsjob for fremtiden”, der er baseret på registerdata fra alle unge født i 1991 (næsten 72.000), hvilket vil sige de var omkring 22 år da undersøgelsen blev foretaget. Derudover bygger rapporten på interviews med 24 unge i alderen 17-26 år, hvoraf de fleste har anden etnisk oprindelse end dansk og kommer fra familier med begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. Du kan læse hele rapporten her.

I 2017 udgav Den Sociale Kapitalfond rapporten “Fritidsjob til udsatte unge er en god investering for samfundet”, der er baseret på registerdata fra alle unge med ikke-vestlig baggrund født i 1991 (5.500 unge). Rapporten blev udarbejdet for FRAK og er finansieret af Den A.P. Møllerske Støttefond. Du kan læse hele rapporten her.

I 2018 udgav VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd evalueringen “Børn og unges uddannelseschancer – de boligsociale indsatsers bidrag”. En del af denne evaluering fokuserede på virkninger af arbejdet med lommepengeprojekter og fritidsjobs i helhedsplanerne, og er baseret på en telefonisk spørgeskemaundersøgelse til centrale aktører. Du kan læse hele evalueringen her.

I 2019 udgav Det Kriminalpræventive Råd rapporten “Kriminalitet og etniske minoriteter”. En del af denne rapport handler specifikt om, hvordan FRAKs arbejde forebygger kriminalitet blandt etniske minoriteter. Du kan læse rapporten her.