HISTORIEN BAG FRAK

FRAK blev etableret af to unge projektledere med kontakt til gadens unge tilbage i 2013 og har lige siden været optaget af at gøre unge gode til at arbejde. Mudi Jarkass og Hakan Karakus havde i 2011 og 2012 etableret et givtigt samarbejde mellem en stor gruppe af Nørrebros unge og festivalen Smag Verden, der gik ud på at de unge i fællesskab løste forskellige praktiske opgaver for festivallen. Det blev starten på FRAK. Her bringer vi historien bag FRAK.

Det startede med en enkelt festival og to ildsjæle …

Da unge fra Nørrebro blev engageret i festivalen Smag Verden var et af målene at få de unge til at bakke op om festivalen, der foregik på Indre Nørrebro og altså midt i de unges hverdag. Men flere gevinster viste sig i løbet af deres arbejde på festivalen. De unge voksede med opgaven, viste nye sider af sig selv og bidrog til en vellykket afvikling af festivalen i både 2011 og 2012. Projektlederne Mudi og Hakan valgte derfor i 2013 at indgå i et fællesskab med Hotspot Nørrebro (kriminalpræventiv indsats) om at udvikle projektet til at omfatte flere kulturevents i byen. FRAK blev etableret med en målsætning om at gøre unge fra udsatte byområdet på Nørrebro klar til faste fritidsjobs gennem praktisk arbejde for festivaller og events. Erfaringerne fra samarbejder med Hotspot var særdeles vellykkede, og FRAK nåede i år 2014 at engagere 80 unge fra Nørrebro i praktisk arbejde for 36 forskellige events. Ud af de 80 unge fik hele 48 unge i løbet af 2014 et fast fritidsjob. De gode erfaringer førte til, at FRAK i august 2015 fik midler af VELUX FONDEN og Københavns Kommune og i august 2017 fra Den A.P. Møllerske Støttefond.

Daglig leder i FRAK: Derfor er arbejde vigtigt

Den ene af initiativtagerne til FRAK, Mudi, er i dag daglig leder i FRAK. Mudi er vokset op på Blågårds Plads og har gamle venner fra skoletiden, som er dybt involveret i bandekonflikten i København, såvel som venner der arbejder og er gode rollemodeller for deres børn. Mudi har altid haft et skarpt blik for, hvordan det at have et arbejde har været afgørende for de unges liv. Det var dog først senere i livet, at Mudi blev opmærksom på, hvad det er, der afholder mange unge fra at have et fast arbejde. Det vender vi tilbage til. For lad os starte et mere grundlæggende sted: Hvad betyder det egentlig for os at have et arbejde?

Mudi er ikke i tvivl. Hans opvækst på Blågårds Plads gjorde det klart for ham. “Jeg lagde mærke til, at dem, der havde et arbejde havde et mere trygt liv. Fordi der ventede en lønseddel på dem i slutningen af måneden, kunne de leve et mere stabilt liv,” fortæller han. Mudi havde derfor også selv forskellige fritidsjobs, da han var ung: “Jeg arbejdede blandt andet i en Super Brugsen ved Nørreport, hvor jeg fyldte varer op, sad ved kassen, osv. Senere fik jeg et job på en netcafé, som jeg var rigtig glad for. Jeg fik løbende mere ansvar og endte med at være den, der bestilte varer hjem, lavede vagtskemaer og sådan,” uddyber han. Og Mudi kunne mærke, at det påvirkede hans dagligdag meget, at han havde et job. “Noget af det gode ved at have et stabilt job er, at man ved, at der kommer penge i slutningen af måneden – man skal ikke stresse med at få hurtige penge på anden vis, og det giver ro til at kunne fokusere på andre ting. Jeg var ikke ude om aftenen til helt så sent som andre unge, og jeg tog mere ansvar for min hverdag og for min uddannelse”.

Mudi har læst til diplomingeniør inden for produktion og ledelse på Danmarks Tekniske Universitet. Han blev ved med at arbejde ved siden af studierne, og fik på et tidspunkt også et job som fodboldtræner for nogle unge fra kvarteret. Han var glad for at lære de unge at kende, og sammen med sine kolleger oprettede han en ny fritidsklub på Blågårds Plads. “I starten fokuserede vi meget på at lave lektiecafé og opmuntre de unge til at tage ansvar for deres uddannelse. Men vi fandt ud af, at de unge, der har udfordringer i skolen, ofte ikke orker at snakke mere om skolen, når de er i klub”, fortæller Mudi. I stedet begyndte medarbejderne i klubben at arbejde med at få de unge i fritidsjob, hvilket var meget mere motiverende for dem. Mudi forklarer: “Det, de lærer på en arbejdsplads, er mere anvendeligt for dem end det, de lærer i skolen, og de kan hurtigere se, hvordan det gavner deres hverdag og, helt konkret, deres økonomi”.

Hvordan fastholder man et fritidsjob?

Men en udfordring som de oplevede i klubben igen og igen var, at de unge havde svært ved at fastholde deres job. Nogle gange sagde de selv op efter et par uger, andre gange blev de fyret. Mudi fortæller, at han og kollegerne altid snakkede med de unge om, hvad der gik galt. Når de unge fortalte om, hvordan de havde reageret overfor chefen i en specifik situation, kunne Mudi ofte godt forstå, hvorfor de blev fyret: “Men samtidig tænkte jeg også: ‘Hvorfor vidste du ikke det? Det er jo klart, at den opførsel ville lede til en konflikt’. Der gik det op for mig, hvor meget, der er brug for at vi lærer nogle af de her unge, hvordan man passer et arbejde, for de har ikke lært det derhjemme,” fortæller han. Det fik Mudi til at forstå, at det for mange unge ikke er et aktivt valg ikke at arbejde. Når de ikke kan passe et arbejde handler det tværtimod om, at de mangler nogle værktøjer til at forstå, hvordan man bliver en god medarbejder på en arbejdsplads, og de mangler et fællesskab, som kan motivere dem til at blive ved med at lære, også når det bliver svært.

I 2011 og 2012 etablerede Mudi og hans kollega Hakan derfor samarbejdet mellem en stor gruppe af Nørrebros unge og festivalen Smag Verden. Her oplevede Mudi i praksis, hvordan de unge voksede med opgaven. De unge var stolte over at åbne deres egen bankkonto og få deres første løn, men endnu bedre var følelsen af at knokle og føle sig nyttig. Herefter besluttede Mudi, Hakan og deres samarbejdspartnere at udvikle projektet til at omfatte flere kulturevents i byen. I dag, fire år senere, har over 200 unge lært at arbejde ved at være i FRAK.

Genkendelse styrker relationerne

I dag bor Mudi stadig i kvarteret omkring Blågårds Plads, og derfor kan han selv på de dage, hvor han har fri, se hvilken forskel FRAKs arbejde gør i lokalområdet. “Hver dag bliver jeg mindet om, hvilken betydning det har for de unge, at de lærer at tage ansvar og bliver motiverede til at uddanne sig og arbejde. Mange af de unge vi arbejder med kender jeg fra min opvækst eller er nogle unge, der er mindre brødre til nogle unge, jeg var fodboldtræner for”. Og genkendelsen går også den anden vej: de unge ved godt, at Mudi også er opvokset i kvarteret, og at han havde sine udfordringer i skolen, da han var ung. Derfor kan de spejle sig i Mudi og se, at man godt kan drømme stort og arbejde på ens egen ide. “Historien om FRAK minder de unge om, at de kan definere deres egne drømme og ambitioner og ikke behøves at leve det liv, som andre forventer af dem. At ændre de unges selvbillede er et af de vigtigste formål i FRAK,” afslutter han.