Forskning viser at fritidsjob til udsatte unge er vejen frem

I november lancerede FRAK sammen med Den Sociale Kapitalfond en ny undersøgelse: “Fritidsjob til udsatte unge er en god investering for samfundet”. Undersøgelsen viser det samfundsøkonomiske potentiale ved at få unge med ikke-vestlig baggrund til at tage et fritidsjob som 13-16-årige. Når unge har et fritidsjob har de nemlig også en større tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet og ikke mindst en mindre risiko for at begå kriminalitet.

Undersøgelsen konkluderer, at udsatte unge har 40 pct. større sandsynlighed for at være i beskæftigelse som 25-årig, hvis de har haft et fritidsjob. Den viser også, at de unge efter at have haft et fritidsjob har større sandsynlighed for at nå et højere uddannelsesniveau end grundskolen. Den konkluderer, at udsatte unge med fritidsjob har næsten 20 pct. højere sandsynlighed for at have mere uddannelse end grundskolen sammenlignet med udsatte unge uden fritidsjob.

Mudi Jarkass, som er daglig leder i FRAK, oplever til dagligt, hvad det gør for de unge at komme ud og arbejde. “Jeg oplever, at mange af de unge, vi arbejder med, har et dårligt selvbillede. Det har de blandt andet pga. den omtale, de ofte får i medierne. Men det, jeg også oplever, er, at de unge er rigtig engagerede og gerne vil ud og arbejde, tjene deres egne penge og vise, at de kan en masse. Og den mulighed skal vi give dem”, siger Mudi Jarkass.

Unge ud af kriminalitet

En anden væsentlig konklusion fra undersøgelsen er, hvordan fritidsjob også er med til at mindske risikoen for, at unge begår kriminalitet. Det viser sig nemlig, at sandsynligheden for, at unge med ikke-vestlig baggrund med fritidsjob har en fængselsdom, er cirka 20 pct. lavere end for unge uden fritidsjob. “De unge har brug for gode og positive fællesskaber, hvor de ikke føler sig dømt på forhånd. Derfor skal vi give dem trygge rammer, så de kan få mere gejst, selvtillid og motivation til at være en del af arbejdsmarkedet”, påpeger Mudi Jarkass, daglig leder i FRAK.

En økonomisk gevinst for samfundet

Når unge har en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, har det også en økonomisk gevinst for samfundet. Hvis vi ser på det samlede nettobidrag (skatteindbetalinger fratrukket modtagne overførsler), så viser undersøgelsen, at det er 65.000-80.000 kr. større for unge med ikke-vestlig baggrund med fritidsjob sammenlignet med samme målgruppe unge uden fritidsjob. Undersøgelsen medregner endda ikke skatteindtægter og andre samfundsgevinster, efter de har passeret det 25. år:

“Det umiddelbare offentlige gevinstpotentiale ved at få unge med ikke-vestlig baggrund i fritidsjob ligger på omkring 65-80.0000 kr. per ung. Men gevinstpotentialet for det offentlige ved et generelt højere uddannelsesniveau og en tættere arbejdsmarkedstilknytning blandt unge stopper ikke ved 25-års alderen og må derfor formodes til at kunne være endnu større. Faktisk skønnes det, at den samlede samfundsøkonomiske gevinst ved, at en person får en erhvervsuddannelse frem for at være ufaglært ligger på ca. 4 mio. kr. henover et livsforløb, hvoraf en stor del af gevinsten tilfalder det offentlige i form af bl.a. højere skattebetalinger”, forklarer analysechef Kristian Thor Jakobsen fra Den Sociale Kapitalfond.

Er du nysgerrig efter at læse hele undersøgelsen, så klik her.