FRAK og 120 konferencedeltagere satte fokus på fritidsjob for unge fra udsatte byområder

Forfatteren og sociologen Aydin Soei pointerede, at nedrivning af bygninger i de såkaldte ghettoområder ingen effekt har på beskæftigelse, udvikling af kriminalitet og uddannelsesniveau (ifølge Kraka). Det er en dyr løsning, som i bedste fald ingen effekt har og i værste fald er med til at forstærke de udfordringer, der er på området, med store menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser til følge. Fritidsjobindsatser er – derimod – billig interventioner med stor effekt. Hvorfor investerer vi som samfund ikke mere i det, der virker?

SocialRespons analyserer flere fritidsjobindsatser rundt omkring i landet. De unge som Ea Health Øgendahl taler med siger entydigt, at et fritidsjob betyder penge på lommen og flere muligheder – på tværs af alle de insatser, de kigger på. Ea slog et slag for, at fritidsjobindsatser hvor unge møder et job i stedet for at blive set som en målgruppe for en indsats, har gode chancer for at skabe positive forandringer i de unges liv.

Og så pointerede hun, at fritidsjobindsatser med fordel kan blive bedre til at synliggøre de positive resultater for de unge. Og at det er vigtigt, at man gør det tydeligt, hvad det kræver og koster at drive effektive fritidsjobindsatser overfor samarbejdspartnere, kunder og fonde.

Download powerpoint præsentationen 

Mudi, daglig leder i FRAK, brugte sig selv som eksempel i sit oplæg. Der var mange ting, han ikke vidste eller kendte til, da han var helt ung. Fritidsjobbet som flaskedreng i SuperBrugsen blev han nødt til at opgive efter tre vagter da familien blev ramt på økonomien (reducering af boligsikring). Mudi fortsatte med “økologisk arbejde” for lysten til at arbejde var stor. Og hen af vejen fik han lært alt det om arbejdsmarkedet, som han ikke vidste noget om – men først i en meget sen alder.

Mudi argumenterer for, at vi skal give de unge et længere CV end deres straffeattest. Der er brug for indsatser, der giver de unge konkret arbejdserfaring på CV’et og styrkede kompentencer inden de er klar til et ordinært fritidsjob. Det er vigtigt at give unge nye muligheder, så de begynder at drømme om en bedre fremtid for dem selv og deres nærmeste.

Mathias, initiativtager til HageCrew, holdt et energisk og inspirerende oplæg om hvordan de gør unge fra udsatte byområder i Oslo gode til at arbejde ved at bruge naturen – og især urban farming – som et greb. Særligt interessant var HageCrews fokus på de unges motivation. Unge VIL jo gerne tjene deres egen penge – også de helt yngre, slog Mathias fast. Det handler om at udnytte deres motivation, så man hurtigst muligt får dem i gang. Mange unge, som HageCrew arbejder med, kommer ellers fra familier der er udenfor arbejdsmarkedet. De unge vokser op med en forestilling om, at arbejdsløshed også er en del af deres fremtid. At det er dét, der venter dem. Ved at gribe efter ethvert spinkelt tegn på motivation og lyst fra de unges side til at arbejde og få penge på lommen, kan man arbejde med deres selvopfattelse. Og på den måde give dem troen på, at de sagtens kan få et godt og aktivt arbejdsliv som voksen.

Download powerpoint præsentationen (kun billeder)

Arna Hrönn Aradóttirs oplæg belyste hvor meget Reykjavik Kommune investerer i at give unge arbejdstræning – både i skoletiden og i sommerferien. Særligt “summer work schools” har et stort årligt budget på 15 millioner danske kroner. Det er også ret imponerende og inspirerende, at kommunen har fokus på at få unge tilbage på skolebænken ved at give dem arbejdstræning i skoletiden. Arnas powerpoint er krydret med masser af information om Reykjavik Kommunes arbejde på fritidsjobområdet.

Download powerpoint præsentation 

Per Traasdahl fra foreningen CAIJU holdt et oplæg om TeenKom, som er en platform for lynjobs til unge hos virksomheder, institutioner og private. Særligt interessant for en dansk kontekst var deres ungemetode, der bl.a. består af gameficering (spilleregler og alias for hver ung), software der tracker de unges motivation og performance samt en anderledes juridisk godtgørelsesmodel. De lykkes med at placere meget af ansvaret for de unges udvikling hos de kunder, der booker de unge gennem platformen, hvilket også er interessant. TeenKom gør tingene på sin helt egen måde.

Download powerpoint præsentation

Konferencen sluttede af med en livlig debat, hvor panelet diskuterede lovgrundlaget på fritidsjobområdet (se paneldeltagerne herunder). I FRAK oplever vi, at lovgivningen kan være en barriere for at få unge i fritidsjob. Til den afsluttende debat diskuterede panelet gevinster og faldgruber ved at indføre simplere regler på fritidsjobområdet.

Først og fremmest kunne panelet møde hinanden omkring, at der er uhensigtsmæssige regler, der udgør barrierer for, at virksomheder der gerne vil have fritidsjobbere, ikke kan få det på grund af stram regulering fra Arbejdstilsynet.

Særligt Dansk Industri, Dansk Metal og den boligsociale helhedsplan Partnerskabet markerede sig som fortalere for en lempelse af nogle af reglerne. De kom med flere eksempler på, hvordan uhensigtsmæssige regler hindrede arbejdsgivere i at udbyde fritidsjob. Fagbevægelsens repræsentant forsvarede dog reguleringens berettigelse gennem eksempler fra Jobpatruljens sommerferie-oplysningskampagne, hvor man hvert år ser eksempler på overtrædelser af reglerne fra arbejdsgivernes side. Alle var enige om, at det er vigtigt at have regler, der beskytter de unge på arbejdspladsen og at arbejdsgiverne skal blive bedre til at overholde reglerne. Ikke desto mindre, er der brug for et servicetjek af reglerne så de svarer bedre til virkeligheden og arbejdsgivernes behov.

I debatten problematiserede Dansk Industri og Dansk Metal, at nogle fagbevægelser ser fritidsjob til unge som et konkurrenceelement til voksne mennesker, der kan varetage jobbet fuld tid til langt, langt højere løn. Fagbevægelsen problematiserede længden af skoledagen.

Panelet efterspurgte input fra det boligsociale felt, civilsamfundet og andre aktører i forhold til hvilke barrierer, der er for fritidsjob til unge under 18 år og som har en skolepligtig alder, så de erfaringer kan blive en del af de politiske udvalg, der arbejder med emnet. Særligt de to timers arbejdstidsregler forhindrer virksomheder i at tage ungarbejdere.

Debatten pegede i retning af at der er behov for, at de erfaringer som findes ude i de boligsociale helhedsplaner og de aktører, der dagligt arbejder med understøttede fritidsjobindsatser, bliver tydeliggjort. I panelet var der nemlig bred enighed omkring fritidsjobs positive effekter for unge, hvor man kan se, at dem der har været i beskæftigelse i ungdomsårene, klarer sig markant bedre end dem der ikke har haft et bijob i deres ungdomsår.