Kronprinsparret anerkender med prisen FRAKs arbejde med at gøre unge fra udsatte byområder gode til at arbejde og lede dem på en positiv vej ind i voksenlivet. Prisen betyder meget for os. Det er først og fremmest en anerkendelse af vores arbejde de sidste seks år. Men det giver også brændstof til fremtiden.
Kronprinsparret har valgt FRAK som modtageren af deres Sociale Stjernedryspris 2019. Det skriver Bikubenfonden, som stiftede Kronprinsparrets Priser, i en pressemeddelelse i dag. De begrunder valget af FRAK således:
462 unge fra udsatte boligområder i København har siden 2014 været tilknyttet FRAK, som ser et potentiale i de unge. I FRAK bliver de unge mødt i øjenhøjde og hjulpet ind i et arbejdsfællesskab, hvor de løser store og små opgaver for FRAK’s kunder. Som FRAK selv siger: ”Her får de unge sved på panden, penge på lommen og konkret arbejdserfaring, de kan tage med sig videre i deres liv
Vi er rigtige stolte af prisen. Vi ser prisen som en anerkendelse af FRAKs håndholdte indsats med at gøre unge gode til at arbejde. Det er vigtigt for os, at så mange unge som muligt, der bor i udsatte byområder, får arbejdstræning allerede fra 13-års alderen. Vi ved fra forskningen, at tidlig arbejdserfaring giver unge flere muligheder som voksen. Hos os har unge en tryg træningsbane inden de tager skridtet videre til et fast fritidsjob. Mudi Jarkass, daglig leder i FRAK, udtaler:
Al anerkendelse af vores ungemetode er med til at styrke FRAK, så vi fortsat kan eksistere og sikre, at endnu flere unge får arbejdstræning og kommer i fritidsjob. Så vi er super glade og stolte af, at Kronprinseparret har fået øje på, hvad vi gør, og har valgt at anerkende det
Brændstof til fremtiden
Vi vil bruge prisen – og den presseomtale der følger med – til at sætte yderligere fokus på fritidsjobområdet og vigtigheden af at prioritere det. Prisen giver os i dén grad brændstof til at fortsætte vores arbejde. Både i forhold til at gøre unge gode til at arbejde. Men også i forhold til at presse på for bedre vilkår for fritidsjobbere og større prioritering af fritidsjobområdet blandt politikere og erhvervslivet. Mudi slår fast:
Fritidsjob er et meget effektfuldt værktøj til bl.a. at mindske risikoadfærd og øges unges livsmuligheder. Men det er vigtigt at huske, at mange unge har brug for at lære at arbejde, inden de er klar til et fritidsjob. Vi synes, at både kommunal- og folketingspolitikere skal investere endnu mere i fritidsjobområdet. Det er en investering, der vil give et betydeligt afkast for de enkelte unge og hele samfundet
Om prisen
Modtagerne af Kronprinsparrets Sociale Stjernedryspris skal have gjort sig bemærket gennem et målrettet arbejde med at afprøve nye metoder eller samarbejdsformer i forhold til deres indsats for socialt udsatte. I udvælgelsen bliver der lagt vægt på, at prismodtageren er nytænkende, udgør en stærk inspirationskilde for andre aktører og kan forventes at levere en afgørende indsats for udsatte grupper i lang tid fremover. Kronprinsparrets to Stjernedryspriser gives hvert år til en kunstner med et særligt talent og en nytænkende aktør inden for socialt arbejde. Begge modtagere af Kronprinsparrets Stjernedryspriser modtager 100.000 kr.
Støt FRAKs arbejde
Mudi fortæller i videoen herunder og sit elskede Nørrebro og om FRAKs arbejde.