Rapport: FRAK mindsker risikoen for en kriminel løbebane

”Hvis ikke man arbejder i FRAK, hvad skulle man så lave om dagen, så havde man bare været i kvarteret, og så er det, at FRAK tager en til sig og tager ud og arbejder med en, så man lærer nogle andre ting”.   

Sådan siger en FRAK-ung i en spritny analyse af kriminalitetsforebyggende indsatser lavet af Aalborg Universitet. Rapporten, som er bestilt af Det Kriminalpræventive Råd, kortlægger kriminalitet begået af etniske minoriteter, giver årsagsforklaringer på kriminaliteten og bud på gode forebyggelsesmetoder. Sammen med MindSpring og Get2Sport er FRAK fremhævet som case på en kriminalpræventiv indsats. Læs hele rapporten her.

Et af hovedbudskaberne i rapporten er, at den mest effektive forebyggelsesmetode over for ungdomskriminalitet er at give unge en oplevelse af at være en del af et positivt fællesskab. I forhold til vores arbejde, så konkluderer forskerne, at “FRAKs arbejde tilbyder de unge en positiv identitet, som kan være et alternativ til lav social status eller en identitet knyttet til gadelivet. Disse dimensioner vil samlet mindske risikoen for at påbegynde en kriminel løbebane. Der er således flere elementer hos FRAK, som det bredere kriminalpræventive felt med fordel kan lade sig inspirere af. ’’ 

Vi har set frem til publiceringen af rapporten. “Vi er ikke overraskede over analysen af vores arbejde. De unge, der er i FRAK, får blod på tanden, når de først har prøvet at få løn for det arbejde, de har udført. Lønnen er en belønning og anerkendelse, som er til at tage og føle på, og det tiltrækker mange. Men det er fællesskabet i FRAK, der er med til at fastholde dem hos os og holde dem væk fra gaden og kriminalitet”, konstaterer Mudi Jarkass, daglig leder i FRAK.  

Vi kan ikke desto mindre bruge rapporten i vores dialog med politikere og kommuner omkring vigtigheden af at gøre udsatte unge gode til at arbejde. Lige nu er FRAK i dialog med Københavns Kommune omkring etablering af et sommerferietilbud for unge, hvor de kan arbejde med at forskønne og renholde deres by – i stedet for at hænge ud på gaden og kede sig. Jobcamp, som konceptet hedder, udgør netop omdrejningspunktet for rapportens analyse. Vi er også i dialog med en række kommuner, som har vist interesse for vores metode. 

“Vi håber, at rapporten er med til at slå fast en gang for alle, at arbejdstræning ER et effektivt værktøj til at mindske kriminalitet blandt udsatte unge. Og at det resulterer i handling fra politikerne og kommunerne. Vores spørgsmål til dem er: Vil I mindske udsatte unges risiko for en kriminel løbebane? Så prioritér arbejdstræning! Gør det muligt for udsatte unge at få sved på panden, penge på lommen og arbejdserfaring på CV’et. FRAK hjælper gerne, hvis der er brug for det”, slutter Mudi.     

I rapporten fremhæves otte grunde til, at FRAKs arbejde er kriminalpræventivt

1. FRAK er en tidlig indsats. Unge kan begynde deres arbejdstræning i FRAK allerede fra 13-års alderen. Når kriminalpræventivt arbejde begyndes tidligt i forhold til barnets alder og problemtyngde, er mulighederne for grundlæggende og varige forandringer lettere. 
2. FRAK er identitetsfokuseret.  En af de vigtigste kriminalpræventive elementer ved FRAKs arbejde er at FRAK tilbyder de unge en positiv identitet. Den identitet de opbygger i FRAK giver dem en art modstempling, hvor de unge tilbydes en positiv identitet, frem for en identitet, som enten er knyttet til en lav social position i samfundet eller til livet på gaden.
3. FRAK har et interkulturelt fokus. FRAK udvikler forståelse for og færdigheder til arbejdsmarkedet hos de unge, der ikke har de fornødne muligheder for at udvikle disse i hjemmet eller andre kontekster. FRAK er opmærksomme på, at udsatte minoritetsunge mangler en række færdigheder, fordi de kan komme fra hjem, der ikke selv har en stor arbejdsmarkedstilknytning.
4. FRAK er relationsorienteret. I FRAK har de unge tydelige rollemodeller i form af FRAKs gruppeledere. Brugen af gruppeledere, som de unge kender og i mange tilfælde ser op til, skaber et fundament for stærke, relationelle fællesskaber både internt mellem de unge og mellem de unge og de voksne medarbejdere i FRAK. 
5. FRAK arbejder tværfagligt. Brugen af faglige gruppeledere samt samarbejdet med helhedsplaner, kommunale forvaltninger og ungdomsklubber om særligt udsatte eller udfordrede unge, giver et tværsektorielt element i indsatsen.  
6. FRAK arbejder lokalt. Det er en fordel at FRAKs unge ofte arbejder i deres eget lokalmiljø, fordi det kan skabe en følelse af ejerskab og stolthed blandt de unge at have været med til at renovere, bygge eller male i et område, hvorfor de ikke ønsker, at selvsamme område bliver genstand for eksempelvis hærværk. 
7. FRAK lærer de unge brede kompetencer. De kompetencer, de unge lærer i FRAK gennem deres arbejdstræning, er vigtige kompetencer, som kan hjælpe dem med at fortsætte med at tjene penge på legitim vis. Det gør blandt andet, at de unge kan købe de goder, de oplever som statusgivende eller nødvendige for at føle sig på niveau med øvrige unge.  
8. FRAKs unge bruger tiden positivt. Helt lavpraktisk bruger de unge i FRAK tiden på en positiv og legitim aktivitet når de er på job, frem for at bruge tiden på destruktive aktiviteter i gademiljøet. På sigt investerer de så mange ressourcer på deres job, at de vil have meget at miste ved at begynde på kriminalitet.