FRAKS UNGEMETODE

FRAK er en tidlig indsats. Unge kan begynde deres arbejdstræning i FRAK allerede fra 13-års alderen. Når kriminalpræventivt arbejde begyndes tidligt i forhold til barnets alder og problemtyngde, er mulighederne for grundlæggende og varige forandringer lettere.

FRAK er identitetsfokuseret.  En af de vigtigste kriminalpræventive elementer ved FRAKs arbejde er at FRAK tilbyder de unge en positiv identitet. Den identitet de opbygger i FRAK giver dem en art modstempling, hvor de unge tilbydes en positiv identitet, frem for en identitet, som enten er knyttet til en lav social position i samfundet eller til livet på gaden.

FRAK har et interkulturelt fokus. FRAK udvikler forståelse for og færdigheder til arbejdsmarkedet hos de unge, der ikke har de fornødne muligheder for at udvikle disse i hjemmet eller andre kontekster. FRAK er opmærksomme på, at udsatte minoritetsunge mangler en række færdigheder, fordi de kan komme fra hjem, der ikke selv har en stor arbejdsmarkedstilknytning.

FRAK er relationsorienteret. I FRAK har de unge tydelige rollemodeller i form af FRAKs gruppeledere. Brugen af gruppeledere, som de unge kender og i mange tilfælde ser op til, skaber et fundament for stærke, relationelle fællesskaber både internt mellem de unge og mellem de unge og de voksne medarbejdere i FRAK

FRAK arbejder tværfagligt. Brugen af faglige gruppeledere samt samarbejdet med helhedsplaner, kommunale forvaltninger og ungdomsklubber om særligt udsatte eller udfordrede unge, giver et tværsektorielt element i indsatsen.  

FRAK arbejder lokalt. Det er en fordel at FRAKs unge ofte arbejder i deres eget lokalmiljø, fordi det kan skabe en følelse af ejerskab og stolthed blandt de unge at have været med til at renovere, bygge eller male i et område, hvorfor de ikke ønsker, at selvsamme område bliver genstand for eksempelvis hærværk.

FRAK lærer de unge brede kompetencer. De kompetencer, de unge lærer i FRAK gennem deres arbejdstræning, er vigtige kompetencer, som kan hjælpe dem med at fortsætte med at tjene penge på legitim vis. Det gør blandt andet, at de unge kan købe de goder, de oplever som statusgivende eller nødvendige for at føle sig på niveau med øvrige unge.

FRAKs unge bruger tiden positivt. Helt lavpraktisk bruger de unge i FRAK tiden på en positiv og legitim aktivitet når de er på job, frem for at bruge tiden på destruktive aktiviteter i gademiljøet. På sigt investerer de så mange ressourcer på deres job, at de vil have meget at miste ved at begynde på kriminalitet.

Det grønne som fælles tredje
Arbejdet med grønne opgaver giver mening for de unge – de kan se, det bidrager til områderne. Samtidig fungerer de grønne opgaver ofte som en naturlig brobygger mellem de unge og andre beboergrupper. Det sker på de opgaver, hvor de unge FRAKere arbejdere sammen med lokale beboere, fx om beplantning af plantekasser. Her bliver “det grønne” og de grønne opgaver et fælles tredje, som alle parter kan se meningen med at samles om. Den fælles opgave kommer til at fremstå som et samlende element og et symbol på, at alle gerne vil skabe liv og få deres fælles lokalområdet til at vokse.

Udeliv og rummelighed
Naturen som det fysiske sted hvor opgaven udføres giver mulighed for rummelige arbejdsopgaver. Det sker, fordi naturen og udelivet lægger op til fysisk udfoldelse, hvilket fx kan gøre det nemmere for unge med en masse energi at blive engagerede og koncentrerede om opgaverne. En anden årsag til rummeligheden er opgavernes karakter, der blandt andet betyder, at de unge ikke er i kontinuerlig direkte kontakt med kunden. Opgaverne er tilrettelagt sådan, at FRAK får tildelt opgaven. Derefter kan FRAK, gruppelederne og de unge selv tilrettelægge arbejdet, så det passer til den aktuelle gruppe af unge.

Naturen som ramme for uformel læring
Naturen som ramme bliver et uformelt afsæt for relevante snakke og spørgsmål, der leder til ny viden om et felt, de unge ikke oplever at have stiftet bekendtskab med andre steder. Desuden kalder opgaverne i naturen på andre kompetencer og mere fysisk udfoldelse, end de er vant til, og bidrager til sjove og spændende oplevelser med fx dyr og planter. Samlet bliver de grønne opgaver en indgang til ny læring om natur, biodiversitet, bæredygtighed og herunder også om menneskets plads i naturen.

At skabe nyt og blivende
I mange af de grønne opgaver er de unge med til at bygge noget eller skabe noget, der ikke var der i forvejen, fx en æblelund eller nyt gårdmiljø, plante-eller blomsterkasser. Det virker motiverende for de unge, at de med deres arbejdskraft er med til at skabe et synligt og blivende resultatet, og i nogle tilfælde et resultatet som vil vokse og gro sig større i fremtiden.

At se det skabe glæde
De unge fremhæver gentagende gange, hvor givende det er for dem, at de oplever, at de mennesker, de henholdsvist samarbejder med og sælger til, virker glade og gør brug af de produkter, de unge skaber. De unge oplever på den måde at få stor anerkendelse for deres produkt og deres arbejde, hvilket bidrager til stolthed og en positiv fortælling om arbejdslivet.

Aktør med viden og kapacitet i forhold til det grønne
FRAK har ansat grønne gruppeledere med viden indenfor det grønne område. Det omfatter både viden om landskabsarkitektur og havedyrkning, men også om biodiversitet, og hvordan naturen kan spille en rolle i forhold til klimaet. Den sociale gruppeleder har det sociale og pædagogiske ansvar når de unge er på arbejde. De kan selv være tidligere FRAK-unge, der kan fungere som rollemodeller i arbejdet. De sociale gruppeleder er dem, der taler med de unge om det ansvar samt de regler og pligter, der følger med arbejdet. Sammen med de sociale gruppeledere er de grønne gruppeledere et centralt virkemiddel for de grønne indsatser, både fordi de bidrager til, at kunderne oplever, de får et produkt eller en ydelse, hvor der er klare tanker bag, fx beplantningen, og fordi det er viden, de giver videre til de unge, hvis interesse for temaer indenfor det grønne område dermed øges.