FRAK AKADEMIET
ERHVERVSRETTET SKOLEFLEX
Arbejdstræning med det formål at styrke den unges skolegang og tilknytning til skolen.
FRAKs skoleflex er en håndholdt, skræddersyet og helhedsorienteret indsats målrettet den enkelte unges behov for at få et styrket klassefællesskab og skolegang. Vi har et særligt fokus på at styrke de unge i forhold til at tage en erhvervs-uddannelse. Skoletavlen skiftes ud med praktisk arbejde, hvor den unge får positive oplevelser med læring i nye arenaer. Disse bringes tilbage til skolen for at løfte den unges faglige niveau og styrke trivslen i klassen. Skoleflexen består af både socialpædagogisk og faglig støtte i skoletiden og praktik/arbejdstræning – alt efter den unges behov og de udfordringer, som klassen har. Vi arbejder endvidere med forældrenes engagement i den unges skolegang.
FRAKs skoleflex er særligt målrettet 7.-9.-klasse og består af op til 12 måneders forløb à 8-10 timer om ugen (inkl. aktiviteter i ferier).
Hvad vi tilbyder
- Et skræddersyet forløb i kortere eller længere tid, der understøtter opstillede mål i den unges handleplan
- Arbejdstræning hos FRAK og/eller i en lokal virksomhed
- Tæt opfølgning og dialog med den unge
- FRAK-aftner med fagligt og socialt indhold (kun i København)
- Aflønning af de unge
- Vi deltager i faglige møder om den unge
- Vi kan også tilbyde efterværn
Målgruppe
Alle unge i den skolepligtige alder, der har brug for støtte til at gennemføre folkeskolen. Herunder især unge med særlige udfordringer, som har brug for mere social- og specialpædagogisk støtte, end hvad man kan tilbyde fra skolens side. De er elever, der er i målgruppe til en plads i specialtilbud, men hvor det vurderes, at de kan profitere i at blive i folkeskolen.
Hvad eleven får ud af det
Ved at lære at passe et arbejde kan man også lære at passe skolen. Forskning fra Aarhus Universitet viser, at 13-17-årige med et fritidsjob har 10 procent lavere skolefravær, 5 procent bedre afgangskarakter i dansk, matematik og engelsk, og 25 procent lavere sandsynlighed for at komme i kontakt med politiet, når man ikke tæller trafikforseelser med. Det overordnede mål med FRAKs ydelser er at få eleverne tilbage til skolen med gode værktøjer i rygsækken, så de er modtagelig for læring og kan opnå progression. Vi definerer målene sammen med udgangspunkt i den enkelte unges handleplan, men det kunne fx være en eller flere af nedenstående mål:
- Styrkede kompetencer som kan bruges i et fremtidigt fritidsjob og på skolen. Fx at komme til tiden, være stille, samarbejde, tage imod læring og tale respektfuldt.
- Anerkendelse for deres arbejdsindsats og en ny positiv identitet, som kan være et alternativ til lavt social status eller en identitet knyttet til gadelivet. Det kan være med til at give dem en anden og mere positiv selvforståelse – også i skoleregi.
- Mere selvdisciplin og motivation til at få lavet lektier og passe sin skolegang.
- Lyst til at lære og dermed bedre muligheder for succesoplevelser og progression i skolen. Det sker fordi de får lært på en ny måde og i en mere praksisnær kontekst. Istedet for fx at lære matematik via øvelser i en bog eller på en skærm, kan de unge træne deres matematiske færdigheder i forbindelse med konkrete opgaver med fx konstruktion af plantekasser, salg m.m.
Pris
Vi har ikke en fast pris. Prisen afhænger af forløbets længde, de unges ønsker og andre forhold. Kontakt os for en snak om muligheder
Visitation
Book et visitationsmøde med FRAK.
Vi mødes med sagsbehandler, den unge og evt. familie for at aftale opstart. FRAK sender derefter tilbud til godkendelse eller sagsbehandler sende mail med bekræftelse på opstart. Vi starter op så hurtigt som muligt når formalia er på plads. Vi kan oftest starte op med en eller to ugers varsel. Vi sender en status efter de første tre måneder, skriftligt eller mundtligt efter aftale, og derefter er der mulighed for at få en status hver 6. måned.