JOB I FRAK
KOMMUNIKATIONSPRAKTIKANT (DELVIS LØNNET)
LÆS MERE
Elsker du at formidle historier gennem billeder og videoer? Er du skarp til sociale medier? Og har du lyst til at hjælpe unge mellem 13-17 år med at sætte ord på deres oplevelser i FRAK? Så er du måske vores næste kommunikations-”fraktikant”.
FRAK er en socialøkonomisk virksomhed med base på Nørrebro, som gør unge gode til at arbejde. Vi giver unge sved på panden, penge på lommen og erfaring på CV’et. De unge er mellem 13-17 år og kommer fra almene boligområder i København. Vi søger en kommunikationspraktikant til at styrke vores kommunikation med de unge i centrum. Vi vil gerne give endnu flere unge en mikrofon og et kamera i hånden og sende dem ud i verden for at dokumentere deres arbejde som FRAK’ere. Vi søger derfor en kommunikationspraktikant, der har lyst til at hjælpe dem godt på vej.
Dine arbejdsopgaver
- Stå for en fast redaktion af junior reportere
- Planlægge og koordinere foto- og videooptagelser, som junior reporterne står for.
- Give faglige sparring til de unge omkring deres medieproduktioner, så de bliver dygtigere og dygtigere.
- Skabe indhold til instagram sammen med de unge.
- Stå for faste redaktionsmøder med de unge en eller to gange om ugen.
- Være med til at udvikle nye indsatser og aktiviteter, der skal styrke junior reporterne.
- Dokumentere andre opgaver/projekter og ungefortællinger med billeder, videoer og tekst – både alene og sammen med de unge.
- Bidrage til formuleringen af et nyt projekt, hvis formål er at udvide vores junior reporteres opgaver til at være bydelsdækkende.
- Hjælpe os med andre kommunikationsopgaver såsom programmet for vores kulturhus, sparring på vores hjemmeside og hjælp med vores ungepulje.
Vi søger
- Vi søger en udadvendt, initiativrig og nysgerrig praktikant, der tør kaste sig over nye arbejdsopgaver.
- Du har lyst til og er god til at være sammen med unge.
- Du trives med at have tid både foran computeren og ude i feltet med de unge.
- Du er skarp til sociale medier og til videooptagelser.
- Du har gerne erfaring med at redigere billeder og videoer.
- Vi forventer ikke, at du er en haj til alle opgaverne – så længe du har masser af gåpåmod og lyst til at lære.
- Du kan arbejde noget af tiden på skæve tidspunkter, hvor de unge har fri fra skolen.
Vi tilbyder
Som fraktikant bliver du en del af en socialøkonomisk virksomhed, som brænder for at gøre en forskel for byens unge. Vi tilbyder en praktikstilling med mange forskellige typer opgaver og hvor du har stor indflydelse på både din arbejdsdag og opgaverne. Du bliver en del af et team på 10 i sekretariatet, 50 gruppeledere og kontaktpersoner samt 300 unge. Din base bliver på Nørrebro.
- Du får en 20-30 timers arbejdsuge med fri hver fredag samt ferie efter skolernes feriekalender, og en uges læsefri. Vi er meget fleksible i forhold dit behov om timeantal. Der må forventes aften- eller weekendarbejde, som du vil få afspadsering for.
- Du får en praktikvejleder, som vil prioritere, at du får så meget som muligt ud af dit praktikophold.
- Delvis lønnet stilling. Stillingen er delvis lønnet forstået på den måde, at det dokumentationsarbejde nævnt under punkt 2 herover vil være lønnet, mens resten af arbejdet er ulønnet praktik. Det er svært at sige, hvor mange timer, der vil være lønnede, men vi har en forventning om ca. 5-10 timer om ugen.
- Opstart senest til foråret.
Ansøgning
Send ansøgning og CV til Lucas Nielsen på job@frak.dk. Vi holder samtaler løbende – så send gerne din ansøgning afsted, og vi ansætter, når vi har fundet den rigtige kandidat.
GRUPPELEDERE MED GRØNNE FINGRE
LÆS MERE
VIL DU VÆRE GRUPPELEDER I FRAK?
Det spirer i FRAK, og derfor søger vi gruppeledere!
I FRAK gør vi unge gode til at arbejde. Som gruppeleder optræder du som “chef” for et arbejdshold af unge, og er med til at støtte dem og sætte rammer så de kan vokse i arbejdet.
Pt søger vi især gruppeledere der kan hjælpe med opgaver indenfor grønt vedligehold – lugning, græsslåning, klip af beplantning, mm. Hvis du brænder for at komme på FRAK-holdet og har erfaring indenfor byggeri i træ hører vi også gerne fra dig.
Arbejdstiden ligger primært sen eftermiddag fra kl 15:30, i weekenderne og i skoleferien. Arbejdstiden kan variere løbende alt efter opgave.
Vi søger gruppeledere der:
- Har lyst til – og gerne erfaring med – især havearbejde, men også gerne træarbejde
- Har struktur og overblik, kan planlægge og arbejde selvstændigt på en opgave
- Kan motivere unge samtidig med at sætte tydelige rammer
- Har kørekort og er klar på at køre varevogn
Ansøgning og eventuelle spørgsmål sendes til:
Det er ikke afgørende hvilken form ansøgningen har, så længe du fortæller lidt om din motivation for at arbejde i FRAK og din erfaring indenfor området. Vi holder samtaler løbende.
Læs mere om FRAK på www.frak.dk.
ER DU 13-17 ÅR OG VIL ARBEJDE I FRAK?
LÆS MERE OG ANSØG
Hej med dig. Du vil gerne arbejde i FRAK – dét er vi glade for! Vi kan ikke love, at vi har et arbejde og timer til dig her og nu, men du er velkommen til at udfylde skemaet her og sende det til os. Vi kigger på din ansøgning og skriver dig på en venteliste. Så hører du fra os, hvis der er et match mellem dig og os når vi har flere opgaver og kan ansætte flere unge i FRAK. Vi glæder os til at få din ansøgning. PS. Du skal ikke sende et CV, bare udfylde skemaet her.
Bemærk at:
– Du skal være mellem 13-17 år, og at unge under 15 år kommer foran køen.
– Du skal bo i København eller Farum.
Kan du ikke se skemaet, så ansøg her!
ARKIV / IKKE AKTUELT
PRAKTIK
LÆS MERE
Vi søger løbende forskellige typer af praktikanter. Det kan være i forbindelse med en specifik uddannelse eller universitetsfag eller som virksomhedspraktikant.
- Vi har hele tiden en bred vifte af forskelligartede opgaver, der strækker sig fra administration og kommunikation til fagspecifikt arbejde med de unge ude på opgaverne.
- Især indenfor fødevareproduktion samt anlæg og vedligehold af grønne områder har vi løbende behov for flere gode kræfter.
- Du vil her få mulighed for at indgå i et eller flere af vores fødevareprojekter, der tager udgangspunkt i vilde planter eller arbejde side om side med uddannede landskabsarkitekter og gartnere med henblik på at skabe gode, grønne byrum, gårdrum og haver. En grundlæggende forudsætning er, at du har mod på og lyst til at arbejde med vores unge, der er omdrejningspunktet i vores virke.
Send os en mail på job@frak.dk hvor du skriver lidt om dig selv og din motivation for at blive en del af FRAK-holdet, så vender vi tilbage hurtigst muligt.
GRUPPELEDER MED PLANTEINTERESSE
LÆS MERE
OBS OPDATERING: VI SØGER IKKE FLERE LIGE NU.
HAR DU ET HJERTE FOR BÅDE UNGE OG NATUR? SÅ BLIV GRUPPELEDER I FRAK!
Vi har rigtigt travlt i FRAK og kan godt bruge flere gruppeledere med planteinteresse, overblik og pædagogisk sans og som har lyst til at være sammen med unge mellem 13-17 år.
Vi har forskellige typer opgaver:
- Sanke vilde spiselige planter til vores Ukrudtbrus
- Holde hovedet koldt i et køkken med en flok livlige unge
- Være obs på de unges trivsel og udvikling
- Madevents, fx folkekøkken, uddeling af smagsprøver etc.
Du skal kunne arbejde om eftermiddagen, når de unge har fri fra skolen, og gerne i weekender og skoleferier. Du er en fordel, hvis du har erfaring med køkkenarbejde, hygiejneregler og besidder en vis interesse eller viden om planter, men det er ikke et krav. OBS: Du skal have kørekort.
Send CV og kort mail med motivation til job@frak.dk. Vi ansætter løbende.