FRAK har været på studietur i Californien for at blive klogere på hvordan amerikanske organisationer arbejder med unge, beskæftigelse og kriminalitetsforebyggelse. Flere af de organisationer, vi mødtes med, arbejder med unge over 18 år som dermed er ældre end FRAKs primære målgruppe. Fællesnævneren er dog, at arbejdserfaring giver flere fremtidsmuligheder. Her deler vi tre historier, som har gjort stort indtryk og har inspireret os under opholdet.

Unge i San Franscisco kæmper mod oversvømmelser og skovbrande

”I was a loser. It was me against the world. My aspiration was to be a drug dealer”. Dominique på 21 år er klar i mælet og deler gavmildt ud af sine turbulente livserfaringer. Det er ikke småting, han har oplevet i sit unge liv. Fattigdom, kriminalitet og svigt har fyldt meget. ”Here in CCNB they believe in me. It changed my life. I’m still alive and not in jail”.

Som en del af hans jobtræningsforløb rydder han bevoksning, der er ellers er effektivt brændsel ved de hyppige skovbrande, som Californien plages af. Sidste år oplevede en af delstatens landsbyer at få 500 huse brændt ned til grunden. Californien oplever oftere og oftere ekstrem tørke og hvert år er der adskillige skovbrande, som ødelægger landbrugsarealer og hjem. Staten bruger derfor mange ressourcer på at forebygge skovbrande. Man kan mærke, at Dominique og de andre unge i CCNB er stolte af deres arbejde. Der er meget på spil. Det har stor betydning for lokalsamfundet, at de unge knokler i de tørreste afkroge af Californien, under bagende temperaturer og ekstreme vilkår. Arbejdet er hårdt, især insekterne er en udfordring. Men alle er taknemmelige for de muligheder, arbejdet i CCNB giver dem.

Regnen ses i høj grad som en velsignelse – men den kan også betyde oversvømmelser. Derfor arbejder de unge fra CCNB også med at forebygge oversvømmelser i landsbyer. De bruger mange arbejdstimer på at fjerne grene og andet dødt plantemateriale fra vandløb og åer, for at undgå at de løber over, når det pludseligt styrtregner. Dominique fortæller om en opgave, som betød meget for ham: ”We were cleaning a creek in my neighbourhood. If I looked up, I could see my house! The week after it rained a lot and the community would have been floded, including my house, if we have not done the work. I tell you, everybody appreciated our work!”.

Dominique er blot en ud af 12.000 unge mellem 18-25 år, som siden 1982 har deltaget i CCNBs job- og uddannelsesforløb. Conservation Corps North Bay’s mission er at skabe muligheder for fattige unge gennem uddannelse og arbejde samtidigt med at man gør noget godt for naturen og samfundet.

Eks-kriminelle laver mad og bager sig til nye fremtidsmuligheder

”If you think getting a tatoo hurts, then try getting it removed!” Raymond på 25 år viser os rundt i Homeboy Industries i Los Angeles. Det vrimler med unge, flere af dem bærer tatoveringer i hele ansigtet og hovedet. Han har selv nogle tatoveringer, som han er ved at få fjernet. Alle går rundt i en Homeboy t-shirt. ”It is our uniform. We wear it with pride. And to be honest, when I wear it on the streets, the cops look at me in a different way”, forstætter Raymond. Han smiler meget mens han viser os rundt i den store bygning, som består af en café, et stort bageri, en lille merchandise-butik, klasselokaler og kontorer. Homeboy Industries består desuden af to andre cafeer ude i byen, den ene i byens rådhus, og et tøjtrykkeri. Der er over 250 unge og voksne ansat. Fælles for dem er at de alle tidligere har været aktive i forskellige bandegrupperinger. Her om sommeren har de endvidere et sommerprogram for 14-20 årige, hvor 65 unge lige nu får undervisning, kommer på ture og hjælper lidt til med praktiske opgaver.

Raymond forstår at sælge ideen om, at Homeboy Industries skaber håb. ”I knew how to survive, but I did not know how to live”. Det gør han nu. Homeboy er hans arbejdsplads, hans supportsystem og hans familie. Her har han fået hjælp til at blive stoffri og komme væk fra kriminaliteten. Det er tydeligt, at de er én stor familie. Der bliver hilst og udvekslet fist bumps, hver gang han møder en anden Homeboy-kollega i de smalle gange på vores rundtur. Han fortæller ivrigt om de frivillige, der fjerner tatoveringer, tilbyder juridisk hjælp og underviser i matematik, yoga og anger management. Man skal ikke være en del af Homeboy for at få adgang til tilbuddene. Alle i kvarteret kan komme ind ad døren og få gratis hjælp. Raymond fortæller om ”Father G”, præsten som startede det hele og som stadig er en stor drivkraft bag og samlende figur i organisationen. ”We see him as a real father, not a priest. He is something that we never had”. Man kan ikke lade være med at blive imponeret over alt det, der sker. Unge i jobtræning yder en super god service i Homegirl Café, hvor vi spiser vores mexicanske frokost. Vi køber Homeboy-trøjer i den lille butik af en ældre kvinde med tatoveringer op af halsen og et smil fra øre til øre. Medarbejderne i bageriet vinker livligt op til os, da vi kigger ned fra et mødelokale på 1. sal, hvor der er glasvinduer. Det føles som om, man er i en myreture, hvor små flittige myrer vrimler rundt og er i konstant bevægelse. I konstant arbejde.

Her er man ikke eks-kriminel. Man er et menneske, der arbejder for at skabe en bedre fremtid for sig selv.

Borgmester skaber jobtræning og fritidsjob til unge mellem 14-17 år

Sommeren er lang i Californien, hvis man er ung, bor i et område med mange sociale udfordringer og det er småt med pengene i familien. Mange søger et fritidsjob, men slæber på en del bagage, der gør det svært for dem at få deres første joberfaring. MYYEP-programmet i San Francisco, som blev startet af den daværende borgmester for 25 år siden, tilbyder unge der er i gang med high school, mulighed for jobtræning og et fritidsjob. De unge kan arbejde op mod 20 timer om ugen i sommerferien. Formålet med programmet er at beskæftige unge på kanten, så de har noget at tage sig til i stedet for at hænge ud på gaden, samtidigt med at man forøger deres jobmuligheder (employability). I 7 uger arbejder de 4 timer om dagen for en mindsteløn på 15 dollars i timen. Det gør en stor forskel for de unge – både økonomisk og erfaringsmæssigt. De kan tjene op mod 2.000 dollars i løbet af sommerferien. Dét kan mærkes. Og de får arbejdserfaring, som de ellers ville have været foruden.

”Annually, over 1,300 young people are given the opportunity to develop work skills that will benefit them for the rest of their lives. In addition to paid work experience, each MYEEP participant also engages in a variety of learning opportunities such as workshops, community service projects and field trips to colleges and companies”, fortæller projektkoordinator Selena Levy. MYEEP betaler for de unges løn, så det er forholdsvis nemt at finde arbejdsgivere til de unge. Arbejdspladsen skal blot stille en medarbejder til rådighed, som fungerer som mentor for de unge. De placeres primært hos NGOer og i det offentlige. De hjælper til i parker, biblioteker, offentlige kontorer etc. Unge kan også deltage i programmet fra oktober til april, hvor de max må arbejde 10 timer om ugen ved siden af skolen.

Cindy er en af de unge, som har fået jobtræning via MYEEP. Hun har arbejdet i et kommunalt klubhus for børn. ”I was not excited about having to work with a bunch of little kids, but my first day of work truly changed my life. I realized working with kids wasn’t as bad as I thought it was. From my sophomore summer to today, I have allowed myself to come out of my shell and show my true personality”. Cindys historie viser, at et fritidsjob også udvikler ens personlighed – og det er en lige så stor del af det som at få en løn.  

Inspiration til FRAK

Besøgene hos de forskellige projekter i San Francisco, Oakland, Cotati og Los Angeles har medført at vi kommer hjem med en masse inspiration i bagagen. Vi glæder os til at udvikle FRAK yderligere, så vi kan blive endnu bedre til at gøre unge gode til at arbejde.

  

Fotokredit: Lucas Nielsen, The Garden Project og Homeboy Industries

Loading...