FRITIDSJOB MED MENTOR
- INFO
- 1) VI TILBYDER
- 2) OM FRITIDSJOB MED MENTOR
- 3) MÅLGRUPPEN
- 4) INDSTILLING
- 5) INFO TIL FORÆLDRE & UNGE
- 6) OM FRAK
Fritidsjob med Mentor er en indsats under Socialforvaltningen i Københavns Kommune, som tilbyder arbejdstræningsforløb for unge mellem 13-17 ½ år, som har svært ved at få et ordinært fritidsjob og har brug for en tryg træningsbane at øve sig på. FRAK samarbejder med Fritidsjob med Mentor. Her på siden kan du læse om, hvad vi tilbyder og hvordan du får en ung i gang i FRAK. Denne side henvender sig til alle fagpersoner (fx pædagoger, sagsbehandlere, kontaktpersoner, UU-vejledere m.m.), der ønsker at indstille en ung til et Fritidsjob med Mentor-forløb i FRAK.
Et Fritidsjob med Mentor-forløb hos FRAK består af lønnet arbejdstræning i 3 eller 6 måneder en eller flere gange om ugen. Den unge bliver en del af et team på op til 7 unge, som ledes af to gruppeledere, og kommer til at arbejde i vores produktion på Nørrebro eller i en nærgenbrugsstation rundtomkring i byen. Hos os bliver de en del af en tryg træningsbane, hvor de lærer at arbejde og bliver en del af et arbejdsfællesskab med andre unge.
- Hvert forløb består af 48 lønnede arbejdstimer i alt.
- Timerne kan fordeles på tre måneder to gange om ugen eller seks måneder en gang om ugen.
- De unge får løn og feriepenge. Lønsatser: 66 kr. (13-15 år), 86 kr. (16 år) og 99 kr. (17 år).
- Det er muligt at forlænge forløbet med yderligere 3 eller 6 måneder. Dette skal dog gøres INDEN det første forløb slutter. Kontakt Fritidsjob med mentor for mere info om det.
- Bemærk at den unges ansættelse i FRAK stoppes umiddelbart efter endt forløb.
Klik og læs mere om de hold, vi tilbyder >>
Klik og læs mere om, hvordan du får en ung i et forløb i FRAK >>
Kontakt os på fjm@frak.dk eller Anna-Carina for mere info:
Fritidsjob med Mentor er et tilbud i Københavns Kommunes Socialforvaltning, der hjælper unge i alderen 13-17 ½ år i fritidsjob. Indsatsen giver de unge de bedste forudsætninger for at skabe egne succesoplevelser og understøtter en udvikling, der kan styrke deres arbejdsmarkedskompetencer og uddannelsestilknytning.
Målgruppen er unge i alderen 13-17 ½ år. Det kan være psykisk sårbare unge, herunder unge med diagnoser, unge med sociale problemer, kriminalitetstruede unge m.m. Det er dog centralt, at den unges sociale vanskeligheder ikke må være større, end at de kan håndteres af en frivillig mentor fra arbejdspladsen uden formel socialpædagogisk indsigt. Der er mulighed for at få fritidsjob til trods for at plettet straffeattest, alt afhængig af omfanget. Kontakt Fritidsjob med mentor og hør mere om denne mulighed.
Den unge behøver ikke at have en sag i Socialforvaltningen for at få tildelt et forløb. Bemærk at sagen forsvinder igen lige så snart den unge har afsluttet sit forløb.
Der er fem skridt som du skal tage, før den unge kan starte i et forløb i FRAK.
- Kontakt Fritidsjob med Mentor for at høre mere om det.
- Kom til Åbent Hus hos FRAK for at høre mere om mulighederne den første tirsdag i måneden kl. 14-15. Se hvor vi bor her.
- Udfyld og send indstillingsskema til Fritidsjob med Mentor.
- Afvent svar fra os, som du får efter vores visitationsmøde.
- Få info om opstart, hvis der er et match.
Vi har samlet al information om et Fritidsjob med Mentor-forløb i FRAK i denne pdf, som er målrettet unge og forældre.
Tjek også denne tjekliste før den unge starter op i FRAK.
Få alle facts om FRAK og bliv klogere på, hvad vi er for en organisation >>
FRAK GØR UNGE GODE TIL AT ARBEJDE
Vi tror på, at arbejde er nøglen til en lysere fremtid for unge på kanten. Vi investerer i de unge og gør dem gode til at arbejde. De får sved på panden, penge på lommen og erfaring på CV’et. De oplever at lykkes i et fællesskab og at vi hjælper dem videre – til glæde for dem selv og samfundet. FRAK er en socialøkonomisk virksomhed med base i København. Alle vores unge er mellem 13-17 år. De arbejder i teams af 3-7 unge, som ledes af to gruppeledere, som har den nødvendige socialpædagogiske erfaring og relevant faglighed som opgaven kræves.
Få alle facts om FRAK og bliv klogere på, hvad vi er for en organisation >>
FORSKELLIGE HOLD I FRAK
BESKRIVELSE AF HOLD
Vi har forskelige hold i FRAK, men vi kan ikke love plads i et specifikt hold, man måtte ønske sig. Læs mere om holdene her.
1) BRUSHOLD
Opgaver: Som en del af brusholdet laver den unge vores sodavand af ukrudt og vilde planter. FRAKs sodavand “Ukrudt-brus” bliver solgt til virksomheder, i supermarkeder, på caféer og til events. Det er unge, der står for det hele. Arbejdsopgaverne er blandt andet:
- Sanke vilde urter
- Juice vilde urter
- Tappe sodavand
- Label’e og pakke
- Derudover skal man deltage på et hygiejnekursus (lønnet), og det kan være at vi skal på virksomhedsbesøg og skolebesøg eller sælge brusene til events.
Et forløb består af to gange om ugen i 3 måneder eller 1 gang om ugen i 6 måneder. Hver arbejdsgang består af to timer efter skoletid. Produktionen foregår på Nørrebro, men vi sanker ukrudt og vilde planter i hele byen.
Målgruppe: 13-17 ½ år.
Se hvordan vi producerer Ukrudt-brus i videoen herunder og læs mere om brusen her.
2) GARTNERHOLD
Opgaver: FRAK sørger for driften af grønne områder for kommunen, boligforeninger, vejlaug og hos virksomheder primært i Storkøbenhavn. Det er generelt det lidt grovere gartnerarbejde vi tager os af, så den unge er bl.a. med til at:
- Luge og fjerne ukrudt
- Feje og rive grene sammen
- Klippe planter (buske og deslige)
- Rydde op i diverse nedfaldne grene og andet haveaffald
- Plante trær
- Etablere vild med vilje-områder
- Andre grønne opgaver
Et forløb består af to gange om ugen i 3 måneder eller 1 gang om ugen i 6 måneder. Hver arbejdsgang består af to timer efter skoletid. Arbejdet foregår oftest ét sted i byen i forbindelse med nogle faste driftsaftaler, vi har.
Målgruppe: 13-17 ½ år.
3) VÆRKSTEDSHOLD
Opgaver: Sommetider er det muligt at komme på et værkstedshold afhængig af sæson og vores bestillinger, og prøve kræfter med at bygge. Vi har et bæredygtighedsfokus og forsøger derfor så vidt muligt at bruge genbrugsmaterialer. Her kan man fx være med at lave:
- Gangbroer til byggepladser
- Skærebrædder
- Plantekasser
- Mosrammer
- Andre træprodukter
Et forløb består af to gange om ugen i 3 måneder eller 1 gang om ugen i 6 måneder. Hver arbejdsgang består af to timer efter skoletid. Det foregår primært i vores træværksted på Nørrebro.
Målgruppe: 13-17 ½ år
4) GENBRUGSHOLD
Opgaver: I samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen kan den unge få et forløb på lokale nærgenbrugsstationer. Her hjælper den unge bl.a. med at sortere og holde byttecontainere rene og pæne, så det er nemmere for københavnerne at finde og tage genbrugsguld med hjem.
Et forløb består af to gange om ugen i 3 måneder eller 1 gang om ugen i 6 måneder. Hver arbejdsgang består af to timer efter skoletid. Det foregår på en af byens nærgenbrugsstationer.
Målgruppe: 13-15 år.
KONTAKT FRITIDSJOB
MED MENTOR
KONTAKT FRAK
ANNA-CARINA JOSEPHSEN
PROJEKTKOORDINATOR
fjm@frak.dk
6016 5851
INFO TIL UNGE OG FORÆLDRE
Læs mere om hvordan dit forløb kommer til at se ud i FRAK og hvad vi tilbyder.
Denne pixibog giver en kort introduktion til FRAK. Vi forsøger at besvare de vigtigste spørgsmål, så du kan få en bedre forståelse af, hvad vi er for en størrelse. Dyk ned i vores arbejde og bliv klogere på FRAK med en masse frakta!
FRAK
Lundtoftegade 21-23
2200 København N
Hovedindgang
Find den orange dør i gavlen mod Bispeengbuen. Nemmeste adgang via Ågade.
Parkering
Gratis parkering i to timer under Bispeengbuen i det brostensbelagte område. Parkeringszone Frederiksberg: mellem Ågade og Bispeengen, Husk P-skiven! Man kan også parkere ved Lundtoftegade 25 mod betaling.