JOBCAMPS I SKOLEFERIER
GIVER UNGE 14.000 ARBEJDSTIMER
Når klokken ringer ud og skoleferien begynder, så vil 120 københavnske unge i løbet af 2023 bytte bøgerne og kuglepennene ud med skovle, boremaskiner og malepensler. De skal nemlig arbejde i deres ferier i FRAK. Udover at få sved på panden og penge på lommen så kommer de til at gøre en forskel for deres lokalområde ved at forskønne slidte byrum, som trænger til en kærlig overhaling. Vi har testet jobcamp-konceptet af med gode resultater i de sidste tre år. Og nu tager vi hul på et fireårigt samarbejde med Københavns Kommune, som har valgt at støtte FRAK med 7 årlige jobcamps. Det betyder 3.500 arbejdstimer hvert år, 14.000 timer i alt, til byens unge. Vi samarbejder med en række aktører, som visiterer unge til jobcampsene og peger på de områder, hvor der er mest brug for en indsats.
Bliv klogere på jobcamp her på siden ♥
Arbejdstimer i alt
Pladser til unge
Unikke unge i alt
Antal jobcamps i alt
JOBCAMP
KONTEKST
Mange unge mellem 13-15 år fra stenbroen ved ikke, hvad de skal bruge deres ferie på. De hænger ud på gaden og keder sig. Konsekvensen er i nogle tilfælde uro og ballade. Andre føler sig isoleret og ensomme fordi de ikke har noget meningsfuldt at tage sig til i ferierne. FRAK tilbyder jobcamps i skoleferier. Vi giver dem noget konstruktivt at foretage sig sammen med andre unge, hvor de både tjener penge og skaber værdi for deres lokalområde. En jobcamp resulterer i en konkret forskønnelse eller forgrønnelse af et slidt byrum i de unges eget kvarter. Det giver stolthed og anerkendelse. Der er gode erfaringer fra fx Californien og Island, som vi er inspirerede af. Forskere fra Aalborg Universitet har konkluderet, at vores jobcamp-koncept er kriminalpræventivt.
FORMÅL
- Unge får noget konstruktivt at foretage sig i skoleferier. De bliver en del af et fedt arbejdsfællesskab, får penge på lommen og erfaring på CV’et. På den måde skaber de unge værdi for hele kvarteret og byen. Samtidigt får lokalområdet et andet blik på de unge.
- Slidte områder i udsatte byområder får en (grøn) makeover af de unge.
JOBCAMPS 2024
Tre jobcamps i sommerferien 2024:
JOBCAMPS I 2023
Påskeferien 2023
– Rottesikring og slibning af tribune på Amager
– Etablering af byrum ved Svanemøllehallen
– Maling af Øbro Bibliotek
Sommerferien 2023
– Naturpleje Amager Fælled
– Maling af shelters på Ungomsøen (2 camps9
Efterårsferien 2023
– Forskønnelse ved Remiseparken, Amager
– Forskønnelse af nærgenbrugsstation i Valby
Læs mere om jobcamps i 2023
FRAKS METODE
- De unge arbejder i teams af 3-5 unge.
- De arbejder under supervision af en gruppeleder over 18 år, der leder de unge og kvalitetssikrer deres arbejde.
- Vi har styr på lovgivningen i forhold til, hvad de må og ikke må.
- De får en løn, som er afstemt med 3F.
- De er forsikrede.
- De arbejder under ordnede forhold.
- Bliv klogere på FRAKs ungemetode her
KONTAKT
LUCAS NIELSEN
DIREKTØR
lucas@frak.dk
4239 1749
KONTAKT
MUDI JARKASS
UDVIKLINGSLEDER
mudi@frak.dk
2785 8432
Hvis ikke man arbejder i FRAK, hvad skulle man så lave om dagen, så havde man bare været i kvarteret, og så er det, at FRAK tager en til sig og tager ud og arbejder med en, så man lærer nogle andre ting
Case-analyse af Jobcamp
Forskere fra Aalborg Universitet slår fast, med udgangspunkt i FRAKs Jobcamp-koncept, at FRAKs ungemetode er kriminalpræventivt.
JOBCAMP = KRIMINALPRÆVENTIV INDSATS
Tjek de otte grund til, at FRAK med jobcamp-konceptet mindsker en kriminel løbebane.
TIDLIG INDSATS
FRAK er en tidlig indsats. Unge kan begynde deres arbejdstræning i FRAK allerede fra 13-års alderen. Når kriminalpræventivt arbejde begyndes tidligt i forhold til barnets alder og problemtyngde, er mulighederne for grundlæggende og varige forandringer lettere.
FOKUS PÅ IDENTITET
FRAK er identitetsfokuseret. En af de vigtigste kriminalpræventive elementer ved FRAKs arbejde er at FRAK tilbyder de unge en positiv identitet. Den identitet de opbygger i FRAK giver dem en art modstempling, hvor de unge tilbydes en positiv identitet, frem for en identitet, som enten er knyttet til en lav social position i samfundet eller til livet på gaden.
INTERKULTURELT FOKUS
FRAK har et interkulturelt fokus. FRAK udvikler forståelse for og færdigheder til arbejdsmarkedet hos de unge, der ikke har de fornødne muligheder for at udvikle disse i hjemmet eller andre kontekster. FRAK er opmærksomme på, at udsatte minoritetsunge mangler en række færdigheder, fordi de kan komme fra hjem, der ikke selv har en stor arbejdsmarkedstilknytning.
FOKUS PÅ RELATION
FRAK er relationsorienteret. I FRAK har de unge tydelige rollemodeller i form af FRAKs gruppeledere. Brugen af gruppeledere, som de unge kender og i mange tilfælde ser op til, skaber et fundament for stærke, relationelle fællesskaber både internt mellem de unge og mellem de unge og de voksne medarbejdere i FRAK
TVÆRFAGLIGHED
FRAK arbejder tværfagligt. Brugen af faglige gruppeledere samt samarbejdet med helhedsplaner, kommunale forvaltninger og ungdomsklubber om særligt udsatte eller udfordrede unge, giver et tværsektorielt element i indsatsen.
LOKALT ARBEJDE
FRAK arbejder lokalt. Det er en fordel at FRAKs unge ofte arbejder i deres eget lokalmiljø, fordi det kan skabe en følelse af ejerskab og stolthed blandt de unge at have været med til at renovere, bygge eller male i et område, hvorfor de ikke ønsker, at selvsamme område bliver genstand for eksempelvis hærværk.
BREDE KOMPETENCER
FRAK lærer de unge brede kompetencer. De kompetencer, de unge lærer i FRAK gennem deres arbejdstræning, er vigtige kompetencer, som kan hjælpe dem med at fortsætte med at tjene penge på legitim vis. Det gør blandt andet, at de unge kan købe de goder, de oplever som statusgivende eller nødvendige for at føle sig på niveau med øvrige unge.
BRUGE TIDEN KONSTRUKTIVT
FRAKs unge bruger tiden positivt. Helt lavpraktisk bruger de unge i FRAK tiden på en positiv og legitim aktivitet når de er på job, frem for at bruge tiden på destruktive aktiviteter i gademiljøet. På sigt investerer de så mange ressourcer på deres job, at de vil have meget at miste ved at begynde på kriminalitet.